Vilkår og returret | instax.dk
15306
page,page-id-15306,page-template-default,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,columns-3,qode-theme-ver-7.6.2,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.1,vc_responsive

Nedenfor kan du se vores handelsbetingelser. Det er disse du skal godkende hver gang du foretager et køb på vores side.

Indledning

www.instax.dk ejes og drives af FUJIFILM Nordic Danmark, CVR-nr. 35466096, Adresse: Telegrafvej 5, 2. sal, 2750 Ballerup, Telefon: 45662244, Mail: fujifilm@fujifilm.dk

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer på www.instax.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Bestilling og betaling

www.instax.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker onlinebutikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på www.instax.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstrabetalinger for f.eks. fragt- og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til at betale.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Kasse”. Du behøver ikke oprette en brugerkonto.

Du kan ændre indholdet i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Afgiv ordre”. Herefter sendes din ordre videre til www.instax.dk.

Alle priser er opgivet inkl. moms og ekskl. fragt i dansk valuta (DKK), medmindre andet udtrykkeligt står nævnt. Leveringstiden af produkter er 2-5 hverdage efter varen afsendes. Har vi ikke varen på lager, leveres varen 2-5 hverdage efter at den er ankommet til FUJIFILM Nordic Danmark’s lager.

Du kan hos instax.dk benytte følgende betalingsmetoder: Dankort, Dankort/Visa, MasterCard og Visa Electron. Der er ikke mulighed for forudbetaling.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling (bestillingsbekræftelse). Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra instax.dk.

Fortrydelsesret

Når du handler på nettet og hos www.instax.dk har du 30 dages fuld fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, hvis du fortryder købet og derpå returnere varen til os. 30 dages returret gælder for alle privatpersoner og har de samme betingelser som den almindelige fortrydelsesret på 14 dage.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt på én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti på ordren.

Du må efter modtagelsen kun håndtere varerne på en måde, hvor på du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Ligesom du ville kunne gøre i en fysisk butik; ”Føle, prøve, trykke på knapper men ikke tage varen i egentligt brug.”

For at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du tydeligt meddelelse os dette senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Dette skal foregå på et varigt medie som f.eks. e-mail til fujifilm@fujifilm.dk.

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

FUJIFILM Nordic Danmark

Telegrafvej 5, 2. sal

2750 Ballerup

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Vi dækker ikke fragtomkostningerne ved returnering af et produkt – medmindre vi har begået en fejl i ordren.

VIGTIGT

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Dokumentation for dit køb samt returformular

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, hvis du vedlægger den pdf, som var med i mailen, du modtog omkring din retursag.

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Beløbet bliver altid tilbagebetalt via samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK:

Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:

– Du reelt har taget varen i brug.

– Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.

– Du har håndtereret varen på anden måde, end den var tilegnet, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

– Du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.

Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Dit køb er af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene returneret eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til fujifilm@fujifilm.dk eller telefonisk på 45662244.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

FUJIFILM Nordic Danmark

Telegrafvej 5, 2. sal

2750 Ballerup

Når du returnerer varen, bedes du samtidig oplyse så detaljeret som muligt hvad problemet er. Vi anbefaler at du vedlægger den pdf, som var med i mailen, du modtog omkring din retursag. Det er ikke et krav, men det letter sagsbehandlingen, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vi har modtaget den/dem. Gem derfor postkvittering inkl. oplysninger om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 250 kr. for undersøgelse af varen, hvis reklamationen viser sig ikke at være berettiget.

Salgspant/Betalingsvilkår

instax.dk har ejendomsret/salgspant i de solgte varer som sikkerhed for sit krav på købssummen samt evt. renter og omkostninger.

Når købesummen er modtaget overdrages ejendomsretten til kunden. Det er kun firmaer og offentlige institutioner, som kan købe på kredit, og der vil blive foretaget en kreditvurdering før fakturaudsendelsen.

Force Majeur

Er instax.dk forhindret i at levere, foretage pligtig omlevering eller bliver en sådan leveringspligt urimeligt tyngende, som følge af arbejdskonflikt eller enhver anden omstændighed, som parterne ikke kan råde over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militære indkaldelser af tilsvarende omfang, rekvisition, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig varemangel, indskrænkning i tilførsel af drivkraft, samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører eller producenter, fritages instax.dk for alt andet ansvar end at kreditering af den manglende vares tilhørende købesum.

Copyright

Alt indhold på disse netsider tilhører FUJIFILM Nordic Danmark og er beskyttet efter bl.a. ophavsret -, markedsførings- og varemærkelovgivningen. Dette indebærer at varemærker, firmanavn, produktnavn, information om produkter, herunder bl.a. omtale af produkter og vægt, billeder/grafik, design layout og andet indhold på disse netsider under ingen omstændigheder må downloades, kopieres eller benyttes på nogen anden måde, uden at der er givet udtrykkeligt tilladelse til dette gennem et skriftligt forhåndssamtykke fra FUJIFILM Nordic Danmark.

Forbehold

Billeder som er brugt på vores sider er illustrative og kan afvige fra varens egentlige udseende. Medmindre andet er angivet medfølger en skandinavisk manual. Vi tager forbehold for skrivefejl og prisændringer.

Persondata

For at kunne handle på www.instax.dk skal du som minimum oplyse:

– Navn

– Adresse

– E-mailadresse

– Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med, den til enhver tid gældende, persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til os via e-mail fujifilm@fujifilm.dk.

Cookies

Ved at benytte www.instax.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren til f.eks. hvis du vælger at din internet browser, skal huske din adgangskode for dig.

Lovvalg og værneting

Alle kontrakter indgås på dansk. Køb af varer på www.instax.dk er undergivet dansk ret. Tvister omhandlende betingelser, tilhørende bestemmelser samt tvister som angår det omtalte og deraf følgende retsforhold hører ind under de ordinære domstole.