fbpx
  • Kameraer og Printere
  • Film

Spørgsmål til kameraer og printere

Kan jeg se billedet, før jeg printer?

Med nogle instax produkter kan man se billedet, før man printer. Det gælder blandt andet instax SQ10, SQ20 og instax mini LiPlay, som er et hybrid kamera. Derudover tilbyder instax printere, så du kan printe direkte fra din kamerarulle fra mobilen.

Kan jeg printe direkte fra min mobil?

Med instax printere (instax SP-2, instax SP-3 og instax mini Link) kan du printe direkte fra din mobil, ved at forbinde mobilen med printeren via en gratis app. Du kan således finde gamle billeder frem og printe direkte fra din kamerarulle. Du kan desuden også printe direkte fra din mobil med instax mini Liplay, som er et hybridkamera.

Lysene på mit instax mini 9 blinker, hvad skal jeg gøre?

Hvis lysene på dit instax mini 9 blinker, kan du prøve at fjerne batterierne i kameraet og derefter indsætte dem på ny. Dette skulle gerne nulstille fejlen.

Film tælleren viser forkert antal resterende billeder

Hvis film tælleren viser forkert antal resterende billeder, skyldes det ofte, at bagklappen til filmene har været åben, mens filmene har været i. Dette skyldes, at film tælleren nulstilles, når bagsiden af kameraet åbnes. Hvis bagcoveret åbnes, mens der er 6 billeder tilbage på filmen, vil filmtælleren blive nulstillet og dermed vise 10 i stedet for 6.

Mit kamera er gået i stykker, hvad skal jeg gøre?

Hvis dit kamera er gået i stykker, foreslår vi, at du benytter dig af din reklamationsret i den butik, kameraet er købt. Husk derfor altid at gemme din kvittering.

Mine billeder på mini 9 bliver mørke / lyse, hvad skal jeg gøre?

Hvis dine billeder på mini 9 bliver meget mørke eller lyse, skyldes det ofte en forkerte lysindstilling. Kameraet kan indstilles efter fire lysstyrkevalg; indendørs, overskyet, svag sol, kraftig sol. Tjek derfor at den rette indstilling er valgt ved at se, hvor den orange lampe lyser. Hvis den forkerte indstilling er valgt, kan billedet komme ud enten for lyst eller for mørkt.

Hvor mange billeder kan mit kamera tage, før jeg skal skifte batterier?

Hvor mange billeder dit kamera kan tage, før du skal skifte batterier, afhænger af hvilket kamera du har.  Alle produkter kan tage ca. 100 billeder før batterierne behøver at blive skiftet, men dette tal er højere for visse produkter, og SQ6 kan eksempelvis tage ca. 300 billeder, før batterierne skal skiftes.

Mit instax mini 90 / Wide 300 kamera viser bogstavet E, hvad betyder det?

Dette er desværre en indre fejl i kameraet, som ikke kan laves. Vi foreslår derfor, at du gør brug af din reklamationsret i den butik, hvor du har købt dit kamera. Husk at medbringe din kvittering.

Under hvilke temperaturer fungerer mit kamera eller printer bedst?

Dit kamera eller printer fungere bedst i temperaturer mellem +5°C – +40°C.
Ved brug af kamera / printer i temperaturer under +5°C er det en god idé fortsat at lade billedet blive udviklet et varmere sted.

Hvilken mobil app skal jeg bruge til min instax SHARE SP-2 / SP-3 printer?

For at bruge din instax SHARE printer skal du downloade den gratis instax SHARE app. Det kan du gøre enten i App Store eller Gogle Play:

Spørgsmål til film

Hvad kan jeg bruge mine instax billeder til?

Du kan bruge dine instax billeder til mange forskellige idéer og projekter. Brug dem eksempelvis i indretningen ved at lave en billedvæg, hæng dem op på køleskabet eller sæt dem op i en lyskæde. Du kan finde mere inspiration til, hvordan du får mest ud af dine billeder her:

Hvordan indsætter jeg film i mit instax kamera / printer?

Du indsætter instax film korrekt ved at indsætte filmpakken således at det gule mærke i øverste højre hjørne på filmpakken flugter med det gule mærke på dit instax kamera eller printer. Det vil sige, at når du holder filmpakken og skal til at indsætte den i kameraet / printeren, skal det gule mærke øverst i højre hjørne vende ud mod dig, ligesom på selve produktet. Når de gule mærker på produktet og filmen flugter, er det blot at sætte filmen ind i kameraet / printeren.

Billedet sidder fast i kameraet / printer, hvad skal jeg gøre?

Hvis billedet sidder fast eller ikke kan komme ud, skyldes dette ofte lavt batteri. Udskift batterierne mens kameraet er tændt.

Hvorfor udvikles billedet ikke ordentligt?

Udviklingen af et billede sker ca. 90 sekunder efter, at billedet er blevet taget. Det er vigtigt, at billedet ikke klemmes eller rystes i dette tidsrum, da det kan have en indflydelse på fordelingen af kemikalier under udviklingen af billedet.

Mine billeder forbliver helt hvide, hvad skal jeg gøre?

Hvis dine billeder forbliver hvide, efter de er printet, kan det skyldes, at bagklappen på kameraet eller printeren har været åben, efter film er blevet indsat. Instantfilm er sensitiv overfor lys og bør kun blive eksponeret overfor lys, når billedet er taget, aldrig før. Hvis bagklappen har været åben, kan lyset have ødelagt de forreste film, som dermed kommer ud hvide.

Hvordan opbevarer jeg bedst minde instax billeder?

Den bedste måde at opbevare sine billeder er ved at holde dem væk fra direkte sollys og fugtige omgivelser.

Hvilke typer instax film / billeder findes der?

Der findes tre typer af instax film; instax mini, instax SQUARE og instax WIDE.

Hvilke film bruge instax mini 9?

Instax mini 9 bruger instax mini film.

Hvilke film bruger instax mini 70?

Instax mini 70 bruger instax mini film.

Hvilke film bruger instax SQ6?

Instax SQ6 bruger instax SQUARE film.

Har du stadig brug for hjælp?

Du er altid mere end velkommen til at stille os dit spørgsmål på enten Instagram eller Facebook.