fbpx

LÆR AT BRUGE INSTAX MINI LIPLAY

Instax mini LiPlay er det nyste skud på stammen i instaxfamilien. Det nye kamera er udstyret med en række nye egenskaber, som vi gerne vil lære jer mere om. Vi giver dig her, alt hvad du behøver vide for at komme godt i gang med dit instax mini LiPlay kamera.

Instax mini LiPlay er et hybridkamera, hvilket betyder at kameraet er udstyret med en digitalkamera-del med en LCD-skærm. Desuden er det med LiPlay muligt både at printe direkte fra kameraet og tilkoble sin smartphone via bluetooth og dermed printe direkte fra mobilens kamerarullen eller Instagram. Det eneste, du skal bruge for at kunne printe fra sin smartphone, er mini LiPlay appen, som kan hentes helt gratis i App Store eller Google Play.

Noget helt nyt ved LiPlay er muligheden for at tilføje lyd til sine billeder. På forsiden af kameraet er der en optage-knap, som kan optage 10 sekunders lyd i forbindelse med det billede, som du lige  har taget. Lyden bliver printet ud på billedet i form af en QR-kode, som kan læses og dermed afspilles med en smartphone. Dette er den perfekte måde at forevige stemningen på billedet!

Når du modtager dit kamera, er det første, du skal gøre, at oplade kameraet! Download herefter instax mini LiPlay appen på din smartphone. Når du tænder kameraet første gang, indstilles tid og år m.m, dernæst vil du blive spurgt, om du vil tilslutte din smartphone via Bluetooth. Tænd Bluetooth på begge enheder, gå ind i SETTINGS i appen og tryk BLUETOOTH SETTINGS. På kameraet trykker du MENU OK, og derefter trykker du på SEARCH. Nu skulle kamera og smartphone gerne parres. Film sættes i, og så er du klar til at tage billeder!

Tryk på ikonerne herunder for at dowloade instax mini LiPlay appen fra enten App Store eller Google Play.

HVORDAN BRUGER DU DE MANGE FUNKTIONER PÅ INSTAX MINI LIPLAY?

PRINT BILLEDER DIREKTE FRA KAMERAET

For at se de billeder, du har taget på kameraet, trykker du på kamerarulle-knappen i midten. Når du har fundet det billede, du ønsker at printe, trykker du på PRINT ikonet til højre og billedet kommer ud med det samme. Vent omkring 90 sekunder og billedet er færdigfremkaldt.

SÆT LYD PÅ ØJEBLIKKENE

Den nye funktion, hvor du har mulighed for at tilføje lyd til dine billeder, kan godt tage lidt tid at lære at kende! Men husk, øvelse gør mester!  Hold optageknappen på forsiden af kameraet inde i ca. 2 sekunder, indtil der står PRINT WITH SOUND, og du kan se en mikrofon på LCD-skærmen. Så er Liplay klar til at tage et billede med lyd. Tag et billede som normalt, og så vil LiPLay automatisk anvende de 5 sekunder fra før og efter, du trykkede på udløserknappen. Billedet bliver lagret i kamerarullen på kameraet, og du har nu valget, om hvorvidt du vil printe billedet med eller uden lyd. Vælger du at printe med lyd, bliver billedet printet med en QR-kode, som kan afspilles ved, at du åbner kameraet på din smartphone og holder den over QR-koden. Smartphonen vil herefter automatisk åbne en browser, som afspiller lyden på dit billede.

Tip: Har din bedsteven, kæreste eller en i familien fødselsdag? Tag et selfie og tilføj en sød hilsen på billedet. Et personligt kort er altid et hit!

GENVEJE

På siden af kameraet sidder der tre knapper, som er genvej 1, 2 og 3. GENVEJE funktionen giver dig let adgang til dine favorit filtre og effekter. Ved brug af appen kan du selv vælge, hvilke genveje du ønsker for hver af knapperne. Alt du skal gøre, er at tilslutte din smartphone, åbne mini LiPlay appen og vælge SHORTCUT.

PRINT BILLEDER FRA MOBILEN

Med LiPlay kan du printe billeder fra din smartphone. Gå ind i LiPlay appen, tryk på DIRECT PRINT og derefter SELECT IMAGE, og så får du adgang til din smartphones billedmappe. Vælg det billede, du ønsker at printe og tilpas det ved eksempelvis at dreje det ved hjælp af to fingre. Når billedet er, som du ønsker, trykker du på PRINT, og billedet fremkaldes.

SELVUDLØSER OG FJERNSTYRING FOR DE PERFEKTE GRUPPEBILLEDER

Hvis du skal tage et gruppebillede, kan du vælge at bruge selvudløser eller fjernstyring for at få alle i rummet med på billedet. For selvudløser trykker du på MENU, og du får herefter valget mellem 2 eller 10 sekunder til billedet tages. Placér kameraet et passende sted, og du er klar til at tage sjove gruppebilleder.

Ved REMOTE SHOOTING funktionen får du mulighed for at se billedet, som kameraet vil tage i Live View på telefonen. Det vil sige, at du kan sætte kameraet et sted og bruge din smartphone til at se og tage billeder. For at bruge fjernstyring går du ind i LiPlay appen, vælger REMOTE SHOOTING efterfulgt af LIVE VIEW ”ON”. Med denne funktion slipper du for at løbe frem og tilbage mellem kameraet og gruppen inden tiden løber ud!

RAMMER OG FILTRE

LiPlay kan du tilføje et hav af forskellige rammer og filtre for at gøre billedet ekstra unikt.  For at vælge filter, tryk på MENU knappen, og derefter pil ned på navigationsmenuen. Blad til højre og venstre for at se igennem alle filtrene. Du kan vælge imellem: No filter, Stylish, Vivid, Fisheye, Poster, B&W & Sepia.

For at vælge rammer trykker du derimod pil op i navigationsmenuen. Rammerne, du kan vælge imellem, er: No frame, Antlers, <3, Foilage, Stripes, Light FX, Banner, Speech Bubble, Photo in Photo 1, Photo in Photo 2, Focused.

Du kan desuden vælge at tilføje ramme på et billede, selv efter billedet er blevet taget. Gå ind på det billede, du ønsker, tryk på pil op i navigationsmenuen og find den ramme, du ønsker at filføje.

ALLE DE NØDVENDIGE FUNKTIONER

Instax mini LiPlay har flere praktiske funktioner, som hjælper dig med at få lige præcis det resultat, du ønsker. Du kan for eksempel vælge at slå blitzen FRA/TIL, kontrollere lyseksponeringen og vælge auto fokus. Kameraet har også plads til mikro SD kort, så du får større lagringsplads og tilmed kan overføre billederne over på din harddisk eller computer.

DEL DINE INSTAX-BILLEDER MED OS VED AT TAGGE @INSTAXDANMARK ELLER BRUGE #MITINSTAX PÅ INSTAGRAM