SARAH BUTHMANN - DOBBELTEKSPONERING I LGBT-MILJØET

Sarah er fascineret af menneskers historier. Når et menneske åbner op og viser sin sårbarhed til kameraet, sker der noget helt specielt. Den specielle historie et menneske vil fortælle, ønsker Sarah at undersøge og forstærke. Med respekt for mennesket der åbner op og billedets interne komposition.

Det iscenesatte har også en stor plads i hendes hjerte. I mange af hendes projekter forsøger hun at skabe forvrængede og fantasifulde virkeligheder. Dette gøres ved hjælp af rekvisitter og hjemmelavede kostumer. For Sarah er det vigtigt, at hendes billeder indeholder fantasifulde og selvskabte verdener.

De seneste par år har Sarah lavet flere serier om LGBT-miljøet i både Danmark og udlandet. Hendes seneste projekt “An act of gross indecency” blev lavet i samarbejde med fotograf og journalist Nadia Horsted-Narejo. Sammen besøgte de Gambia med henblik på at belyse unge gambianske homoseksuelles kamp for frihed og retten til selv at vælge, hvem de må elske – En opgave der har været svær at løse visuelt grundet sikkerhedsmæssige årsager.

I den kreative proces og løsning valgte Sarah og Nadia blandt andet at bruge FUJIFILM Instax: ”Den indbyggede dobbelt eksponerings funktion passede perfekt til den visuelle løsning, vi havde aftalt. På denne måde kunne vi til dels skjule deres ansigter og samtidig bruge dobbelt effekten til at vise, det dobbeltliv de lever”.

Sarah Buthmanns guide til dobbelteksponering med Instax SQ6

Dobbelt eksponeringsfunktionen blev hurtigt en af mine yndlingsfunktioner på kameraet. Det var også den, jeg kastede mig over, da jeg sad med FUJIFILM Instax SQ6 kameraet for første gang. 

 

Jeg har lavet en lille guide over, hvordan jeg brugte dobbelt eksponering funktionen på de forskellige billeder.

Dobbelteksponering med gennermtrængende farvefilter

Jeg har brugt dobbelt eksponeringsmetoden på dette billede. 

Der følger nogle farvede filtre med til flashen. Jeg tog den røde, og i stedet for at sætte den på flashen, holdt jeg den foran objektivet og skød igennem det.

Først tog jeg et billede af kvinden, og derefter fandt jeg nogle palmeblade og tog et billede ind i det, med det røde filter foran begge.

På denne måde bliver farven mere gennemtrængende og dominerende på billedet. 

Dobbelteksponering med snert af det farvede univers

Her har jeg brugt samme metode som på det første billede. Men denne gang tog jeg et billede uden farvefiltret på det første billede, men satte det så på flashen på det næste billede, jeg tog. 

På denne måde fik man et mindre farvedominerende billede, men blot en snert af det farvede univers.

Dobbelteksponering uden farvefilter

Her har jeg brugt dobbelt eksponeringsfunktionen, men uden farvefilteret. 

Først tager jeg billedet af manden, og dernæst træet – hvis man gør det omvendt, og starter med at tage billede af træet – så vil træet være fokus, og det er selvfølgelig en smagssag, hvad man bedst kan lide, eller hvad man vil fortælle med sit billede.

Sarah Buthmanns projekt er støttet af Udenrigsministeriet og Danida. Sarah Buthmanns fotos fra Gambia rejser rundt på diverse
Pride
festivaller, herunder Winter Pride Copenhagen og Pride Zürick.

Læs mere om Sarah Buthmann og hendes arbejde på www.buthmann.dk eller følg @sarah_buthmann på instagram.